En vår er kommet så mildt og stille

med drømme dufte om mark og vang.

På sølvstreng klimprer den friske kilde

og fuld af sødme er fuglens sang.

Jeg plukker fløjlsgræs og ridderspore

jeg plukker mandstro og jomfrusko

Men blodet brænder i mine årer

mit lille hjerte har ingen ro.

Jeg synger ikke, jeg danser ikke,

der er så meget, jeg ikke når.

Er jeg bedrøvet? Jeg ved det ikke,

Jeg drømmer bare, og tiden går...

Jeg plukker fløjlsgræs og ridderspore

jeg plukker mandstro og jomfrusko

Snart kommer prinsen fra eventyret

mon da mit hjerte kan finde ro.

Hans silkekappe har gyldne knapper

kækt gynger fjeren på hans baret

Og han er mandig og flot og tapper

og på hans skjold er der ingen plet.

Jeg plukker fløjlsgræs og ridderspore

jeg plukker mandstro og jomfrusko.

Men hvis han ser mig i pigevrimlen,

mon da mit hjerte kan finde ro?

Lad hjerte hamre, lad blodet strømme

mens barmen runder sit hvide lin.

Snart kommer helten fra mine drømme

.. skønt ingen ved det, er han dog min.

Jeg plukker fløjlsgræs og ridderspore

jeg plukker mandstro og jomfrusko

Dig gir jeg alle mit hjertes blomster

for du har taget mit hjertes ro.